Velkommen til jannikanker.dk!

Okay, så er designet efterhånden ikke helt så nyt længere - men stadig okay pænt, ikke?
Til dem af jer, der ikke er så vel-web-bevandrede (fedt ord), følger her en kort opsummering af hvad der kan findes her på siden:

  • Blog: En weblog/dagbog/notesbog, hvor jeg skriver små "indlæg" om løst og fast.
  • Galleri: Her lægger jeg diverse billeder op, som jeg føler for at dele med andre.
  • Referencer: En lille liste over projekter, jeg har været med i (rent professionelt).
  • Kontakt: Hvis du nu er i den ulykkelige situation, at du har glemt min mailadresse. Eller hvis du har set mig i byen, hørt mit navn og vildt gerne vil i kontakt med mig (det sker HELE TIDEN ;-)

Som en lille ekstra service har jeg lagt det seneste billede og det seneste blog-indlæg ind her til højre - klikker man på en af delene, kommer man helt automatisk hen på den relevante side, hvor man kan se billedet i større størrelse og læse hele indlægget...

Har benyttet lejligheden til at opdatere diverse bagvedliggende teknologier, så hvis noget ikke virker mere, er det derfor... Og hvis noget virker helt vildt godt, er det derfor :-D
Hvis du støder på noget, der bare slet overhovedet ikke fungerer, så smid mig gerne en besked (via mail eller Kontakt-siden, det havner samme sted :-).

Hva' skal det egentlig til for?

Jo, ser du - det er egentlig sjovt, du spørger. Et eller andet sted bør en webnørd som jeg vel have en hjemmeside - og i princippet skulle min egen, private side nok afspejle de færdigheder, jeg har. Men det gør webnørders hjemmesider sjældent - lidt ligesom når automekanikeren kører rundt i et vrag af en dyt... Jeg tror sgu det er fordi man får "nok" af "hjemmesider" på arbejde, og hvis man så oven i hatten skal bruge en masse energi på sin egen side (man er jo nørd nok til at vide, at der AL-drig er nogen besøgende alligevel), kører man hurtigt sur i det.

Nu faldt jeg så tilfældigvis over nærværende design, og tænkte at det måske var et godt udgangspunkt for at få frisket lidt op herinde - når nu det SKAL være! (læs: der skete så lidt inde på det gamle og meget, meget grimme site at selv JEG blev lidt flov :-)